Historien om campingpladsen i Hundige

Efter at have gennemgået de gamle papirer, som tidligere Lejrchefer har samlet sammen, får man et interessant historisk billede af dansk camping op igennem årene som i mere end en forstand kan give stof til eftertanke.

Er der læsere der ligger inde med artikler, papirer eller billeder fra tidligere tider, er vi meget interesseret i en kopi af disse, - for at bevare dem for eftertiden. Jeg har nedenunder samlet en række oplysninger og citater fra de ”gamle støvede arkiver”. God fornøjelse.

Hundige Strand Familiecamping er Danmarks ældste eksisterende campingplads

Hundige Strand Familiecamping har rødder tilbage til 13. december 1926. På et møde i en lejlighed på Fælledvej nr. 27 i Valby besluttede man at stifte Lejrklubben Danmark (LD) som skulle finde et egnet areal til lejrliv og organisere de få lejrklubber, der allerede eksisterede. Derudover var målet at hjælpe og støtte nye lejrklubber i gang i Danmark.

Den spæde start - Campingliv i Danmark

I begyndelsen af det 20. århundrede blev industrien mekaniseret og danskerne fik mere fritid. Samtidig havde en hel generation af unge fra byerne fået øjnene op for friluftslivet og ville ud i naturen for at dyrke interessen. Dengang kunne man ikke købe telte, så man måtte selv indkøbe lærred og gå i gang med at sy sig et telt.

Følgende er citater, som meget malende fortæller historien om danskernes begyndende interesse for campinglivet.

”Københavnerne søgte til Øresundskysten, hvor mulighederne for lejrslagning var meget begrænsede, eller ned langs Køge Bugt, og hvis det gik højt, og man havde ferie, til Bornholm. Køge Bugtområdet fra Store Vejleå til Cordosasvinget nord for Køge var næsten vejløst, spredt bebygget og derfor billigt. Gammel Køgevej bestod af nogle hjulspor, og kystgrundene var landbrugsmæssiget værdiløse. Det var et Eldorado at dyrke primitiv lejrsport i. Lørdag eftermiddag og aften var Køgevejen en stime af cykellister, der med teltgrejet på bagagebæreren spurtede syd på for at sikre sig en teltplads for weekenden. De der kom først kunne vælge og vrage; de, der kom sidst måtte på cyklen igen og søge andre muligheder. Søndag aften gik trafikken den modsatte vej og skabte næsten trafikkaos på Toftegårds Plads”. Citat fra LFDs 60 års jubilæumsbog.

”Bønderne langs Kysten fandt hurtigt ud af, at der måtte kunne laves penge på den interesse, som lejrsportsfolkene viste for deres strandgrunde, og det blev derfor snart almindeligt, at man betalte 25 øre for at campere en weekend. Til gengæld kunne sportsfolkene så regne med at pladsen blev renholdt, at de kunne få vand og blive af med deres renovation”. Citat fra LFDs 60 års jubilæumsbog.

 

Druk og usædelighed

De ivrige campister blev også i nogle tilfælde FOR ivrige, når de holdt ferie og slog sig løs på de nye teltpladser. Dette resulterede i ønsket om mere ordnede forhold med regelsæt for de forskellige teltpladser:

”Hele dette tilfældige sammenrend af teltliggere skabte ret hurtigt problemer. Enkelte pladser nåede snart at blive berygtede på grund af druk og usædelighed, andre steder slog man sig sammen i grupper, der selv ville bestemme, hvem de ville bo sammen med. De fik sluttet faste aftaler med grundejerne, så de kunne komme tilbage til samme plads gang efter gang. Mange steder organiserede man sig og overtog, for en fast afgift hele pladsen for at kunne holde styr på det.” Citat fra LFDs 60 års jubilæumsbog.

”Næstved Havneudvalg har tilladt teltlejr ved Karrebæk Strand, og det har navnlig i år udartet sig til en ren utugtsanstalt, som en far udtrykker sig, hvor unge mennesker af begge køn ligger i telte og fra stranden foretager af- og påklædning sammen og kun iført badedragt tager helt op til købmanden og kommer tilbage, enten gående eller på cykel i susende fart, med cigaret i munden og er lige ved at køre os andre ned, særligt i det øjeblik vi passerer broen. De sover sammen og opfører sig i det hele taget så umoralsk uforsvarligt, at det er en skandale for hele egnen." Uddrag af Lejrsport 1932

Oprindelsen af Hundige Strand Familiecamping

Følgende citater beskriver, hvordan Hundige Strand Familiecamping blev lagt hvor den ligger i dag, og viser betydningen af vores dejlige beliggenhed, der har været medvirkende til at Hundige Strand Familiecamping er den ældste campingplads i Danmark.

"For at sætte fart i udviklingen og sin forretning stiftede Ritmester Lemcke først i tyverne ”Den Danske Campingklub” og udgav bladet ”Friluftsliv” Lemcke begyndte at importere telte og udrustning fra England. De var ikke billige, men kunne enten købes eller lejes for en rimelig betaling og depositum. Lemcke fik ligeledes en stor strandgrund ved Karlstrup Strand stillet til rådighed – nuværende Karlstrup Strandpark af Gl. Køgegaard der ejede jorden, og forlangte kun at der skulle være teltslagning og offentlig adgang. Lemcke, der som gammel militærmand styrede sin klub egenrådigt, bestemte at klubben afspærrede området og tog entre, hvorfor godset fik området fredet og udlagt til offentlig park med teltslagning forbudt. Lejrklub Danmark der ligeledes havde ligget samme sted fandt frem til Landmand Jens Peter Hansen i Hundie der havde en strandgrund, som han brugte til at grave sand fra og som depot for sine kål og roer om vinteren. Der kunne godt ligge nogle telte i alt roderiet, men han ville dog have betaling for ophold og overnatninger. Til gengæld hjalp han med dagsrenovationen der blev brændt på pladsen. Natrenovation klarede man med ”Guldgraveri” . Manglede man køkkengrej kunne man mod nogle få øre leje dette. Halm til madresvåret solgtes også. Salg af kartofler, æg og hvad Jens Peters lille landbrug kastede af sig kunne også købes. Pengene var små, priserne billige og Jens Peter passede på, at alt gik anstændigt til”. Uddrag fra LFDs 60 års jubilæumsbog

 

I foråret 1928, da klubben skulle skaffe en lejrplads, var det formanden for Lejrudvalget, der fandt Hundielejren. Vi spørger hr. assistent Børge Hjort: Det var jo Dem der fandt Hundigelejren. Vil De fortælle Lejrsport, hvorledes det gik til?

Jeg havde flere gange indgående talt med formanden hr. Topholm, om nødvendigheden af en fast lejrplads. Jeg fik overdraget erhvervet og var så heldig at fremskaffe denne. Men jeg blev skældt ud, da jeg kom hjem, fordi jeg var gået med til at betale 25 øre pr. teltdøgn.

Der står i forhandlingsprotokollen, at pladsejeren kun ville låne pladsen ud mod betaling. Var det almindeligt den gang, at man fik overladt pladserne gratis?

Ja, det var almindeligt, men på det lag var der en mand i Vallensbæk, der begyndte at leje sin strandgrund ud og indkassere pr. teltdøgn, og dette var grunden til at hr. Hansen ikke ville have os liggende gratis. Til gengæld fik klubben eneret på pladsen. Det var lige op mod Pinse, så vi fik pludselig travlt. Der blev opsat flagstang og toilet. Dette var meget fornemt og bestod af 6 rundstokke stukket i jorden og indhyllet i sækkelærred, og da pinsen kom stod teltene pænt med dameteltene på den ene side og herreteltene på den anden. I midten havde formanden slået sit telt op.

Hvilke lejrpladser disponerede De mere over?
Ja, vi havde Runde Bakke ved Nærum. Lynæslejren nærved fortet var for langt væk og blev kun benyttet i sommerferien. På Køgegaardens jorde lå vi også, ligesom Lemcke, men der havde alle adgang. I Hundie var vi derimod os selv og kunne vise dem bort, som vi ikke syntes om.

Hvorfor blev Hundie den fortrukne?

Den var lige ved vandet, kun 17km fra Rådhuspladsen og i sig selv ideel.

”Manden der opdagede Hundie” Uddrag af Lejrsport Oktober 1935

Videre udvikling af Lejrklub Danmark og lejrpas

LDs formålsparagraffer var at organisere og udvikle, samt støtte lejrklubber i hele landet.

I mellemtiden havde man døbt klubben om til Lejrklubben for Danmark med det udtrykkelige formål at skabe en virkelig landsdækkende organisation. Et slogan var også kommet til ”En lejrsportsmand er altid en Naturfredningsmand” og man forhandlede med Danmarks Naturfredningsforening om at få lejrpladser i hele landet.

At skaffe lejrpladser ud over det ganske land viste sig straks vanskeligere. Jordbesidderne og deriblandt staten var meget skeptiske og betænkelige ved at tage imod en invasion af alle mulige teltliggere. Den megen avisomtale af uheldige opførsler på de første teltpladser gjorde at man betakkede sig. LFD foreslog da Naturfredningsforeningen at medlemmer af LFD skulle medbringe en legimitation fra klubben i form af et lejrpas vedlagt klagekort for at få adgang til privat eller statsejede områder. Hvis klagekortet kom tilbage med kritik af pasindehaveres ophold, betød det omgående eksklusion fra klubben.

Denne ordning accepterede Naturfredningsforeningen og gik i gang med at hjælpe os på dette felt. Ideen har vist sig at være rigtig, men det tog mange år at få ordningen til at glide ind i medlemmernes og den almindelige befolknings bevidsthed. Uddrag fra LFDs 60 års jubilæumsbog, citat fra ca. 1930

Af papirerne fremgår det at LFD har startet flere lejrklubber op og hjulpet og støttet andre klubber. Flere er den dag i dag aktive campingpladser. Med sikkerhed kan nævnes:

1926 Oprettes Lejrklubben Danmark der er uden et fast lejrareal
1928 Etableres lejren i Hundie
1936 Skodsborg Lejrplads oprettes af Anton og Elna Jepsen som underafdeling af Hundie Lejrklub
1937 Lejren flyttes til Strandmøllen
1937 Kirsten Kimer nystiftet lejrklub på Amager hjælpes i gang
1939 Strandmøllen bliver selvstændig klub, utilfredshed med en bestyrelse siddende i Hundie
Brøndbyøster Lejrklub (mangler oplysninger)
Nivå Lejrklub (mangler oplysninger)
Lynæs Lejrklub (mangler oplysninger)


Efter at have læst denne artikel vil du nok sige, at camping virkelig har ændret sig igennem årene - og så alligevel ikke. Campister ønsker og søger grundlæggende stadig det samme; nemlig sol og sommer - tæt på hinanden og tæt på naturen.

God campingsæson

Hundige Strand Familiecamping

Læs mere om campingens historie - KLIK HER

Feriestemninger

Se masser af stemningsbilleder
fra campingpladsen